Jeg er LÆGE- OG FYSIOTERAPEUT EKSAMINERET FYSIURGISK SPORTSMASSØR på fuld tid og lever af det. I 2019 har jeg foretaget 1.628 behandlinger, som har givet mig mere end 1.000 timers erfaring – bare på et år.
Uddannet i latinsk anatomi, fysiologi og praktisk fysiurgisk massage, hvilket sikrer dig en professionel behandling. Netop den latinske forståelse for anatomien gør, at kommunikationssikkerheden mellem jeg og f.eks. læge eller fysioterapeut øges. Ydermere tager jeg løbende flere uddannelser og kurser inden for faget for at tilegne mig ny viden.
P.t. er jeg i øjeblikket ved at videreuddanne mig til RAB – certificering igennem Sundhedsstyrelsen og Tengbjerg Massørskole.
Jeg er tidligere fængselsbetjent med 7 års erfaring i de lukkede fængsler. Interessen for massørfaget er dog kommet, efter jeg selv flere gange har lagt på en briks og modtaget behandling pga diverse overbelasningsskader. Jeg har altid været fysisk aktiv, bl.a. igennem styrketræning, marathonløb og forskellige grene inden for selvforsvar.
Overbelastningsskader er derfor noget jeg kender godt til. Og netop at have prøvet det på egen krop, ser jeg som en force i arbejdet som behandler, samt i mødet med dig. Jeg glæder mig derfor til at kunne hjælpe dig, hvad enten du ønsker afslapning eller behandling af en skade.